|Om|


Betina Stjernholm Sonne Krasilnikoff
Lidt om mig:
Min bopæl er i Tyvelse nord for Glumsø. Her bor jeg sammen med min mand og 2 børn på hhv. 5 og 9 år. Vi flyttede hertil i januar 2017, da vi fandt det perfekte hus og området var så naturskønt at vi bare MÅTTE bo her. Jeg husker tydeligt den dag, da jeg lige smuttede forbi huset første gang for at se, om det var noget for os. Det var en flot efterårsdag, hvor solen stod ned gennem skyerne og malede markerne smukt med forskellige farver i det idylliske landskab med udsigt over Susåen. Jeg var solgt.

Jeg er 41 år og autodidakt billedkunstner. Jeg startede med at male i foråret 2014, da jeg havde barsel med mit yngste barn. Det var egentlig en kollega, der inspirerede mig til at begynde at male. Hun var gået ned med stress og fandt ro i udfoldelsen ved lærredet.  Jeg manglede noget andet i hverdagen end bleskift, og derfor gik jeg i Harald Nyborg og købte akrylmaling og lærreder. De blev dog hurtigt skiftet ud med kvalitetslærreder og bedre maling, da jeg blev helt bidt af det.
Hvis jeg dengang havde kunnet få alt det ned på lærred, som jeg havde af idéer i hovedet, så havde jeg haft over 1.000 malerier nu.

Jeg elsker at gå amok på et stort lærred. Min inspiration kan komme fra en flot farvekombination på billeder, i TV, fra børnenes tegninger – ja, stort set hvad som helst.  Jeg maler både abstrakt og figurativt.
Jeg har været på kursus hos forskellige kunstnere for at blive inspireret og få brugbare værktøjer med hjem.

Jeg har udstillet forskellige steder på Vestsjælland, og synes det er sjovt at høre tilbagemeldinger fra andre kunstinteresserede.

 

Følg mig også på:
Facebook (link åbner op i nyt vindue)
Instragram: @ColourForPeople



Kontaktinformation:
Har én eller flere malerier fanget din interesse, så er du velkommen til at maile til mig på ColourForPeople@gmail.com. Jeg svarer inden for 24 timer.

Virksomhedens adresse:
Stenholmsvej 7, Tyvelse
4171 Glumsø
Mail: Colourforpeople@gmail.com
CVR.nr.: 28405189



Til virksomheder:
Link til kunstindkøb med skattefordele





Medlem af KuBA siden marts 2018

http://kuba-n.dk/ 



Mit arbejdshjørne:



COPYRIGHT - Colour For People har ophavsretten til alle malerier, fotos og tekster på denne hjemmeside.
Unika værkerne er beskyttet imod efterligning, reproduktion, kopiering, seriefremstlling osv. ifølge den danske ophavsretslov.
Ønsker du at gøre brug af billeder eller andet fra denne hjemmeside, bedes du kontakte mig på mail: ColourForPeople@gmail.com